Julen herovre er stadig ikke så stort. Tror måske det er fordi vi ved at vi er væk juleaften, så gider ikke rigtig gøre så meget ud af det. Selvom huset da er pyntet og julemusikken kører en gang imellem.
Kevin har nu været i Philipinerne i snart en måned, det virker slet ikke sådan! Han rejser i aften til Cambodia, hvor han så vil møde os. Vi rejser imorgen (tirsdag) kl 15, 23.00 dansk tid. Jeg glæder mig helt vildt, er virkelig spændt! Carly glæder sig også rigtig meget, men Kayla er lidt negativ og gider ikke rigtig afsted. I starten gad hun overhovedet ikke afsted, hun ville bare blive i USA og gad ikke lære andre sprog end engelsk. Der blev jeg også lige nød til at sige til hende at hun er lidt egoistisk. Men jeg har brugt den mine 4,5 måneder herovre på at få hende i godt humør og glæde sig til det. Og det går bedre, det eneste hun ikke vil nu er at gå ombord på flyet. Der er for meget ventetid siger hun. Meeeeeen, jeg har gennemskuet hende. Hun glæder sig, hun gider bare ikke indrømme det. Haha :)
Men imorgen flyver vi som sagt klokken 15, og ca 1,5 time senere ankommer vi til Seattle. Der har vi 8 timers ventetid, så vi tager på shoppingtur og sightseeing :) Jeg glæder mig helt vildt! Det er vidst en rimelig flot by, den ligger i staten Washington og helt ud til vandet på vestkysten.
Jeg har næsten fået pakket alt, og er egentlig rimelig klar. Selvom det er mærkeligt, jeg har ingen anelse om hvad det er der venter mig i Cambodia. Jeg ved de er meget fattige, men jeg tror jeg bliver meget overrasket over det! Og til jer der ikke ved det, - Cambodia er ved Thailand. Haha, Carly spurgte mig hvad de spiser derovre, for "det ligger jo tæt på Danmark, gør det ikke?" haha, jeg var flad af grin!! jeg trak hende ned til kortet og viste hende hvor langt der er fra Danmark til Cambodia.
Vejret er rimelig varmt derovre, det er sommer nu.
Men ellers har jeg fået den der hjemmeside op og køre nu, tak til mor :) haha, og der er flere billeder på den nu. Skal nok tage masser af billeder i Cambodia også.
Linket til billederne: http://www.123hjemmeside.dk/montana
Tryk i venstre side på billeder, og så skulle de gerne være der :)
Men nu tror jeg ikke der er så meget andet at sige en Glædelig jul og godt nytår :)
Det var ikke lige meningen billedet skulle være så stort, men ved ikke hvordan jeg gør det mindre..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar