onsdag den 5. oktober 2011

Alt muligt nyt!

Så, det er ved at være noget tid siden, men jeg skal prøve og gøre det kort. Klokken er 22.13, og jeg er klar til at gå i seng!!

Men Kaylas fødselsdag var meget stille og rolig, hun vidste hvad hun fik af alle, og de pakkede ikke deres gaver ind. - hvilket jeg ikke forstår, det er det bedste ved fødselsdag!! Jeg gav hende en hue med høretelefoner i :) Men  hele dagen var egentlig bare normal, vi lavede ikke noget specielt. Men til aften fik vi god mad og en rigtig rigtig rigtig god kage! Det var rigtig amerikansk!! så okay, de er ikke særlig godt til at lave slik og chokolade, men de kan lave kager!!! Og selvfølgelig var bedstemoren der også, hvilket var meget sjovt :)

De næste par dage var meget normale, tirsdag have vi en kamp i Missoula. Det tog ca 2 timer at køre dertil. Vores bus brød dog sammen, eller, dvs. den begyndte at brænde. Men buschaufføren går ud og kigger og går ind og starter bussen igen og kører videre. Og det var helt sort af røg bag bussen.. Der gik jeg godt nok lidt i panik. Men han stoppede heldigvis hurtigt, og vi kom i den anden bus som 1. holdene kører i. Så det var en rigtig god bus, i forhold til en gammel gul kold skolebus.
Kampen gik godt, vi vandt 4-0.

De næste dage var igen normale, kamp fredag. Vi vandt 2-1. Jeg scorede begge mål, det ene på straffe :)
Stadig ubesejret.

Lørdag tog jeg ind til byen med nogle andre og købte lidt småting og sådan noget. Det var meget hyggeligt. Lørdag aften tog jeg til bond-fire. Et stort bål som der var en spiller fra 1. holdet der havde, og så kunne folk fra fodboldholdene bare komme. Det var meget hyggeligt.

Søndag lavede jeg ikke så meget. Snakkede med mor og far, og bedstemor og bedstefar :) det var hyggeligt. Senere skulle vi tage familie billeder. Det var meget hyggeligt, det er rigtig efteråsbilleder. Jeg lægger nogle af dem ind på hjemmesiden så i kan se dem.
Resten af dagen var bare afslapning.

Mandag var normal.
Igår, tirsdag, var også meget normal, bortset fra træning. Det var ikke godt!! Det var en virkelig dårlig træning, og folk gjorde ikke hvad træneneren sagde, og lyttede ikke, så han blev nødt til at sige det 100 gange. Han var rimelig sur, så vi skulle løbe 6 runder rundt om en 11-mands fodboldbane. - meget seriøst fodbold!
Bagefter hev han mig og den anden anfører til side, og snakkede med os om at vores hold ikke opfører sig særlig godt, og har dårlig attitude. Og det har de virkelig også!!

Så idag havde vi kamp. Det var mod den anden high school i byen. Vi skulle helst  vinde!! Inden kampen snakkede vi kort med de andre om det igår og hvad vores træner sagde til os. Men nogle piger er bare virkelig dumme. Undskyld, men opfører sig som om at de ikke har gjort noget forkert, det er alle de andre. Men det er virkelig alle!!! Og jeg har ondt af vores træner, for han bruger virkelig meget tid på vores hold, og han får ikke løn for det. Og når så alle er ligeglade og ikke gider noget, så bliver han sur. Det kan jeg godt forstå.
Men ja, kampen gik dårligt. Eller, det gik vel egentlig fint nok, men vi tabte 2-0. Så vi er ikke ubesejret mere. Øv øv.

De sidste par dage har mig og Kayla haft det meget sjovt. Jeg har været inde på hendes værelse, fordi vi skulle lave nogle t-shirts. Der er en spiller fra 1. holdet der laver en t-shirt til mig, og så skal jeg lave en til hende. Vi skal bare tegne og dekorere den. Så vi har haft meget sjov. Og idag lavede hun min matematik bog. Hun skrev en masse udenpå den og gjorde den flot :) haha, jeg tager et billede af den, så kan jeg lægge den ind på hjemmesiden. Hun er meget stolt af den (:

Imorgen er ikke så spændende. 1. holdene har cross town - kamp mod den anden high school i byen.. Så vi har ikke træning, vi skal se deres kamp i stedet.

Så ja, jeg smutter. undskyld hvis det er langt.
Godnat :) eller, det hedder vel godmorgen for jer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar