tirsdag den 17. april 2012

Jeg tror amerikansk tid går stærkere end dansk tid.. Jeg har allerede været her i over 8 måneder og rejser hjem om lidt under 3. Det er en rigtig mærkelig tanke! Jeg har bare vænnet mig til livet herovre nu så jeg kan slet ikke rigtig forestille mig at bo hjemme. Eller, tanken om at være hjemme er rigtig dejlig men alligevel også meget mærkelig! Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til alt og alle! Når jeg tænker på når jeg ser mor og far i lufthavnen får jeg gåsehud (: haha, men på den anden side har jeg overhovedet ikke lyst til at komme hjem! Jeg snakkede med en veninde om hvordan det ville være når jeg skulle rejse, og tårerne begyndte bare at trille. Jeg tænkte overhovedet ikke over det, men jeg kommer jo til at savne alle herovre. Det er mest menneskerne herovre, selve Helena kommer jeg ikke til at savne så meget. Eller jo lidt, men det er ikke så spændende. Fabjerg er bedre :) Så hvis bare jeg kunne tage alle mine venner med hjem ville det være perfekt!

Fodbold er startet igen. Det er ikke så seriøst denne gang, vi har kun træning om tirsdagen. I fredags havde vi en træningskamp. Vi vandt 3-0, jeg scorede et par mål. Vi havde en kamp igen søndag, det var meeeeega koldt. Og det sneede, virkelig mærkeligt vejr!

Skolen går meget godt, ikke det helt store. Vi får ferie allerede i starten af juni så jeg kommer til at være her en måned ind i sommerferien :)

Jeg bagte kanelsnegle her den anden dag. Danske kanelsnegle. De var ikke helt så gode som derhjemme men ok. Det er den første danske ting jeg har lavet for dem. Ikke så godt. Men bedre sent end aldrig :)
Men jeg savner dansk mad. De vil altid have mig til at lave en dansk ret men jeg gider ikke rigtig for jeg ved at det ikke kommer til at smage som det skal, og det ødelægger det lidt.. men altså, der er ikke så længe før jeg kan få flæskesteg så jeg må bare vente...