lørdag den 31. marts 2012

Så her i sidste uge har jeg haft ferie. Har ikke lavet så meget, bare slappet af. Her den anden dag var jeg dog i en karrusel med et par venner og senere ud og bowle :) meget sjovt!
Idag, lørdag, var vi ude og se track. Det er ligesom et atletikstævne som Carly er med i. Vejret var rimelig godt så nu er jeg rød hele vejen op af min højre arm og ben, men min venstre side er stadig dejlig hvid. Dejligt!!
Mandag starter skole igen.. Gider ikke, men vil gerne tilbage til alle mennesker så det er vel fint nok.


Jeg vil bare lige sige tak til alle jer der faktisk læser min blog. Jeg aner ikke hvem eller hvor mange læser det, men jeg ved da jeg har et par trofaste læsere hjemme fra fabjerg. Ikke mor og far, men Ruth og Henning :) haha, jeg hører lidt historier en gang imellem om jer to og jeg håber i har det godt derhjemme! Og Ruth, du må gerne plante lidt jordbær så der er lidt og ta af når jeg kommer hjem :) pas på jer selv inden vi snart ses igen!


Men jeg er træt, klokken er næsten 24 og jeg skal tidlig op imorgen!

Uhh hvor dejligt, jeg kan høre regn banke på mit vindue. Det minder mig om Danmark. Det regner næsten aldrig herovre, og vi ved jo at det regner en del i dk.. Så her for et par uger siden gik jeg udenfor og kunne dufte den der lugt når det lige er begyndt og regne. Og det gav et sug i maven fordi det mindede mig om dejlige våde Danmark.
Men vejret begynder at blive bedre her, så det er godt :)

Men godnat, ses senere!

mandag den 12. marts 2012

Jeg lever stadig :)

okay, jeg er godt klar over at der er gået noget tid siden sidst. Men kender i ikke godt det når man skal tage sig sammen til at gøre noget, men bliver man lidt for doven og "gør det imorgen"? haha, og så når det er imorgen så siger man det samme?
Nå, men idag gør jeg det altså så!

Men der er vel sket en masse siden sidst, og så alligevel ikke så meget.

Vi var en weekend på ski. Det var nede i bunden af Montana hvor vi lejede en hytte i 3 dage. Jeg står jo på snowboard hvilket er rigtig sjovt, men også meget svært. Men jeg bliver da bedre. (: Det gør bare lidt ondt i bagdelen efter en hel dag. Og så er det lidt pinligt når man falder af liften og lander lige foran alle mennesker...

Weekenden efter var jeg en dag på ski ved de skibakker der er tæt på Helena. Jeg var i ski skole og min skilærer var fra New Zealand, så han havde rigtig den der australske accent. Det var meget sjovt. Han havde også været i Danmark nogle år siden. Han havde været overalt.

Her efter jul har der været rigtig mange basketball kampe på skolen. Jeg har været til næsten hver kamp. Det er rigtig sjovt at se og der er mange mennesker. Cheerleaderne er der. Det er rigtig sådan som i en amerikansk film.
Skolen herovre er sådan lidt kedelig, jeg kan bedre lidt danske skoler. Altså mht undervisningen. Men jeg kan godt lide at skolen har så meget "spirit". Altså at man støtter op om alt og man er stolt af at være fra denne skole og sådan noget.

Øhhm, jeg har nu fundet ud af at jeg rejser hjem den 9. juli, så ankommer til Danmark den 10. Jeg glæder mig faktisk til at komme hjem, men mere bare for at snakke med alle igen og sådan noget. Og så selvfølgelig maden :) Jeg savner dansk mad!
Men jeg har samtidig ikke lyst til at rejse hjem for jeg kommer til at savne alle herovre! Så det er sådan lidt blandede følelser jeg har. Men jeg prøver på ikke at tænke på det og så bare nyde det.

Der er rigtig mange der spørger om skolen herovre ikke er svært fordi det hele er på engelsk. Men nej, det er det ikke. Jeg kan ikke forestille at skulle have undervisning på dansk. Det ville være alt for svært lige nu. Jeg tænker på engelsk og drømmer på engelsk, og jeg skal tænke mig om før jeg snakker dansk fordi jeg glemmer det. Det irriterer mig rimelig meget at jeg glemmer mit eget sprog. Så jeg har lidt lyst til bare at snakke engelsk for altid nu. Men jeg tror ikke mor og far ville være så glade for det.

Men ellers er alt jo som normalt. Skole er kedeligt, men jeg kan alligevel godt lide det pga folk. Efter skole er jeg hjemme og laver alle mulige narrestreger med Kayla.
Jeg spiller ikke fodbold lige nu, det starter ikke før til april.

En af de ting jeg har indset ved at være herovre er hvor stolt jeg er af at være dansker. Folk tror seriøst at Danmark er et mega godt sted at bo for jeg snakker altid om hvor god Danmark er. Det er ikke fordi USA er dårlig, men der er bare nogle regler herovre og nogle problemer som vi ikke har i Danmark som er et stort problem herovre.
Tror måske lidt det er fordi det er så stort et land at det er lidt sværere at kontrollere. Eller hvad man nu skal sige. Men jeg er dansker! :) haha.

Nåårh ja, så var der jo lige dengang Danmark vandt EM i håndbold. Jeg var rigtig stolt og fortalte alle det, men ingen af dem vidste hvad håndbold var. Så jeg gav lidt op for det er altså svært af forklare!


I sidste uge havde vi nogle tests som kun min årgang skulle tage. Det er nogle staten bruger så de kan se hvilken skole der er bedst. Jeg skulle tage dem selvom det virkede lidt dumt, men de var svære så jeg gættede bare på det meste. Så jeg tror jeg gjorde niveauet dårligere. Men det er deres skyld, det var dem der sagde jeg skulle tage dem.

Ellers sker der nu ikke så meget. Jeg har det jo stadig rigtig godt herovre.

Så ja, jeg tror jeg smutter. Skal nok lige se om jeg kan opdatere min blog lidt hurtigere næste gang. :)